Ambitionerne er klare. Jeg gør dem til resultater, med AI og teknik, der virker.

For virksomhedsejere, ledelser og IT-direktører, der vil videre. Uanset om det er teknikken, leverandøren, AI eller folkene, der bremser, finder jeg årsagen og løser den.

Jeg er på din side, ser det, du ikke når at se, og tager det tunge arbejde, så du kan passe forretningen.

Michal med sin bærbare computer

Kan du genkende en eller flere af disse situationer?

Du ved, at virksomheden kan mere. Men hverdagens brandslukning skubber ambitionerne lidt længere væk, dag for dag.

Pengene siver ud, men hvor?

Folk taster det samme ind i tre systemer. Fejl bliver rettet i hånden hver uge. IT-regningen vokser hurtigere end forretningen, og ingen kan pege på hvorfor.

Alle sælger dig AI lige nu

Agenter, RAG, automatisering. Alle taler om det, alle sælger det. Medarbejderne bruger ChatGPT, men driften ser ud som før. Hvad af det flytter faktisk noget for dig?

Projektet er forsinket, og alle har en forklaring

Deadline efter deadline. Leverandøren peger på jeres IT, og IT peger på leverandøren. Regningen stiger, og ingen tager ansvar for helheden.

Det kører. Lige indtil det ikke gør

Du mærker ingenting, for det virker. Men det hænger på tape, held og én person. Den dag det knækker, står forretningen stille.

Ledelsen vil én ting, teknikken bygger en anden

Retningen for forretningen er klar. Den bliver bare aldrig til tekniske beslutninger, budgetter og prioriteter, og du kan ikke selv vurdere, om udviklernes løsning holder.

Folk taler forbi hinanden

Ingen ved, hvem der ejer beslutningen. Ledelsen og de dygtigste teknikere forstår ikke hinanden, så sagerne går i ring, mens kunderne venter.

Hvad jeg gør

Jeg er CTO, der koder. Med AI, og uden. Det, mine kunder altid har sat pris på, er kombinationen: bred teknisk viden, evnen til selv at bygge det, forståelse for forretningen, og at jeg tager ejerskab og leverer.

Tænk på mig som din wingman. Jeg står på din side, dækker dine blinde vinkler og tager mig af det besværlige, som ingen andre har lyst til at røre ved. Og jeg leverer på det.

  • Uafhængig. Ingen leverandøraftaler, ingen software at sælge.
  • 20+ år og 30+ store projekter, fra infrastruktur til kode.
  • Forretning og mennesker, ikke kun teknik. Certificeret DISC D3-træner.
  1. Jeg finder lækket og lukker det

    Min hjerne er skruet sammen til at se mønstre og forbinde prikkerne. Jeg følger pengene gennem processer, systemer og leverandører, sætter tal på spildet og bygger løsningen, der fjerner det.

  2. Jeg sætter AI i arbejde

    Jeg finder de opgaver, hvor AI sparer mest, bygger løsningen ind i de systemer, I allerede har, og sørger for, at folk faktisk bruger den. Bagefter måler vi, hvad den sparer.

  3. Jeg tager styringen, når projektet sejler

    Jeg finder den tekniske årsag, udfordrer leverandøren, træffer beslutningerne og får leverancen tilbage på sporet. Legacy-systemer, som ingen tør røre. Nøglepersoner, der forsvinder. Det er der, jeg er hjemme.

  4. Jeg gør strategien til tekniske beslutninger

    Jeres mål bliver til prioriteter, budgetter og arkitektur. Jeg udfordrer både dine antagelser og udviklernes løsninger. Nogle idéer er simpelthen dårlige. Jeg er altid på din side, og derfor siger jeg det også, når noget ikke er pengene værd.

  5. Jeg løser knuden mellem mennesker

    Bag mange tekniske problemer står uklart ejerskab og folk, der taler forbi hinanden. Jeg finder den reelle uenighed, placerer ansvaret og får beslutningerne truffet. DISC D3 er mit værktøj til det.

AI er i brug. Nu skal den også arbejde.

70 % af Dansk Erhvervs medlemmer bruger AI-værktøjer, og den største barriere er mangel på viden, kompetencer og tid (Dansk Erhverv, februar 2026). I de fleste SMV'er bruger medarbejderne ChatGPT, mens driften ser ud som før. Du køber en bedre drift. AI er en del af mekanikken.

Kortlæg processen

Hvor går tiden? Ordrer, der tastes ind i hånden, data, der kopieres mellem systemer, undtagelser, der løses over mail.

Automatisér det sikre

Jeg vælger de trin, hvor AI og automatisering kan køre sikkert, og lader mennesker beholde beslutningerne.

Byg det ind i jeres systemer

Løsningen taler med jeres ERP, CRM og mailboks. Folk arbejder videre i de værktøjer, de kender.

Mål resultatet

Sparede timer, færre fejl, kortere svartider. Tal, du kan vise bestyrelsen.

Tre måder at komme i gang på

Vælg det skridt, du er klar til.

Tal med mig, 30 min. gratis

Fortæl mig, hvor I sidder fast. Du får et ærligt bud på, om og hvordan jeg kan hjælpe.

Book samtalen

Tag EFE-3-testen, gratis

12 spørgsmål, ca. 5 minutter, ingen email. Du får med det samme en vurdering af, hvor din virksomhed står.

Tag testen

Den seriøse prøvetur: What Next?

To timer, hvor vi går i dybden med præcis jeres situation. Bagefter en videorapport og en prioriteret plan. 1.795 DKK ekskl. moms.

Se What Next?

Casestudies: sådan ser mit arbejde ud

Hver casestudie består af 3 afsnit: PROBLEM, UDBYTTE og LØSNING. Ved at klikke på den enkelte casestudie kan du læse om den effekt, den enkelte løsning har haft.

Svar på 30 sekunder i stedet for kø hos driftschefen

PROBLEM

Jeres driftskontor er blevet flaskehalsen. Alle spørgsmål skal forbi den operationelle direktør og hendes hjælpere, og når hun går på barsel, bliver det endnu værre.

UDBYTTE

Folk får svar på 30 sekunder, forankret i jeres egne dokumenter. Ikke gæt, ikke ventetid.

LØSNING

En RAG-pipeline, der gør jeres egne dokumenter til en intern videnbank. Automatiseret fra ingestion til overblik.

Skræddersyede salgsdokumenter klar på 5 minutter

PROBLEM

Sælgerne brugte alt for meget tid på at skrive salgsdokumenter med detaljeret analyse af kundens situation (skræddersyet tilbud hver gang der matcher kundens situation).

UDBYTTE

Et færdigt dokument klar til review på 5 minutter. I 90% af tilfældene krævede det bare et godkendelsesklik.

LØSNING

Bygget oven på deres eksisterende software. AI genererer draften ud fra tekst, video og noter, så sælgeren godkender i stedet for at skrive fra bunden.

2 fuldtidsstillinger sparet i højsæsonen

PROBLEM

Manuel ordrebehandling i højsæsonen. Medarbejderne kopierede og indsatte mellem systemer, der opstod fejl hver dag, og der blev arbejdet over hver uge.

UDBYTTE

Sparede 2 fuldtidsstillinger i højsæsonen. Ingen manuelle fejl. Kører stadig.

LØSNING

En bestillingsrobot, der erstattede hele den manuelle proces.

Provisioner uden fejl og 1 fuldtidsstilling sparet

PROBLEM

Provisionerne blev beregnet manuelt. Adminkontoret var ved at drukne i det, fejl hver cyklus, uenigheder mellem salg og økonomi, og ingen stolede på tallene. Presset voksede fra en halv dag til en hel uge.

UDBYTTE

Fejlene faldt til nul. Sparede 1 fuldtidsstilling. Salgsteamet kunne endelig se deres egen pipeline og mål, og begyndte at nå dem.

LØSNING

Et provisionssystem med overblik over salget i realtid.

Kontrakterne samlet ét sted, og pengelækket lukket

PROBLEM

Kontrakterne lå spredt i regneark, mailtråde og folks hoveder. Forpassede fornyelser, forkerte vilkår, tabte penge og konstant stress. Oven i det lækkede de penge på timer, der aldrig blev registreret i systemet.

UDBYTTE

Én kilde til sandheden. Ingen oversete frister, ingen gætterier, ingen tabte indtægter på oversete klausuler. Snesevis af sparede mandetimer.

LØSNING

Et kontraktstyringssystem, der lukkede lækket. Det voksede til systemet, de i dag kører den daglige drift på

Tilbud lavet på 70 % mindre tid

PROBLEM

Deres prisberegningsværktøj var besværligt og uoverskueligt. At lave et tilbud var en langsom, møjsommelig proces, og det bremsede, hvor mange tilbud de fik ud.

UDBYTTE

De sparer nu 70% af tiden, når de laver tilbud. Hurtigere respons, flere tilbud ude.

LØSNING

Et nyt prisberegningsværktøj bygget efter deres egen idé og skudt ind i den eksisterende software med strangler-mønsteret.

En faktureringsmotor, der klarer 400 % flere operationer

PROBLEM

Faktureringen kørte, men lovoverholdelsen var manuel og besværlig. Reglerne ændrede sig hele tiden, og det var umuligt at tilføje nye betalingsudbydere uden at ombygge halvdelen af systemet.

UDBYTTE

Automatiseret lovoverholdelse. Sparede 1 fuldtidsstilling i manuel behandling. Åbnede døren for nye betalingsudbydere, nye markeder og indtægtskilder, der ikke fandtes før. Håndterer i dag 400% flere operationer og er blevet deres centrale faktureringsmotor.

LØSNING

Genopbygget faktureringslag, bygget til at udvide uden at opfinde hjulet igen.

Driften på plads inden for en uge, da nøglepersonen forsvandt

PROBLEM

Nøglepersonen på det tekniske område er væk. Ingen forstår systemerne, beslutningerne hober sig op, og hver dag uden retning koster penge.

UDBYTTE

Driftskontinuitet inden for 1 uge i stedet for måneder med kaos. Stabiliseret, dokumenteret og overdraget til en fastansat, eller jeg fortsætter som fractional CTO efter aftale.

LØSNING

Gjort det mere end 5 gange. Første resultat typisk inden for en uge, fuldt operationel inden for 2-3.

Fra 30-40 % til fuld kapacitet inden for budgettet

PROBLEM

Infrastrukturen var forkert konfigureret på tværs af flere lag. Teknisk set kunne de sælge langt mere, men kørte kun på 30-40% af kapaciteten, med massive nedbrud der kostede indtægter.

UDBYTTE

Fuld kapacitet frigjort inden for budgettet. Nedbrud er nu sjældne, og de er skiftet til cloud.

LØSNING

En grundig audit fandt alle flaskehalse, og de blev løst et for et.

Sikkerhedshullet fundet, lukket og kortlagt

PROBLEM

Noget er galt. Vibe-kodet software, de ikke ved om de kan stole på, et angreb i gang, eller de er allerede blevet hacket. De aner ikke omfanget.

UDBYTTE

Kilden fundet, hullet lukket, det fulde omfang kortlagt og en klar plan for hvad der skal ske. I ét tilfælde blev hackeren overdraget til politiet.

LØSNING

Jeg identificerer kilden, patcher, kortlægger omfanget og giver jer et ærligt billede af, hvor I står.

Fem rejsebrands i 16 lande på infrastruktur, der skalerer med sæsonen

PROBLEM

For 12 år siden spurgte de mig direkte: vi skal sælge ferie i hele Europa og har brug for nogen til at bygge serverne bag. Kan du det? Kravet var en omfattende infrastruktur på open source med den bedste balance mellem ydeevne, pålidelighed og omkostninger.

UDBYTTE

Problemer forudset og maskiner udskiftet, uden at kunderne bemærkede det. Indbygget horisontal skalerbarhed til at klare sæsonudsving.

LØSNING

I over 10 år har jeg opbygget og vedligeholdt infrastrukturen bag fem europæiske rejsebrands, der sælger i 16 lande.

Vandværker overvåget online, før nogen andre kunne

PROBLEM

Fysiske anlæg, der skal overvåges og styres. Vandværker med filtre, der skal renses. Betaling ude i felten, hvor der ikke er en terminal i nærheden. Standardløsninger findes ikke, og de fleste udviklere stopper, hvor hardwaren begynder.

UDBYTTE

Vandværker overvåget og filtre renset automatisk, kørende på embedded Linux over Modbus og GPRS, før nogen andre kunne. RFID-baseret elektronisk pung, så medlemmer betaler for brændstof i waterskiklubben uden kontanter og uden terminal.

LØSNING

Jeg bygger begge sider, hardware og software, så det fysiske og det digitale taler sammen.

Hvad mine kunder siger

Michal kombinerer dyb teknisk viden med en pålidelighed man sjældent ser. Han har også en stærk forståelse for vores forretning, hvilket gør ham til en værdifuld sparringspartner der altid tænker ud over den tekniske løsning. Han har været hos os i over 10 år. Det alene fortæller hele historien.

Ralf de BruijnAdm. Direktør, Vacance Select Travel

Det, der gør Michal speciel, er hans fremragende forretningsforståelse og evne til at udvikle løsninger – i komplekse miljøer – der sikrer overblik og effektive arbejdsgange.

Jacob RichterLeder af forretningsintegration, Momentum Energy Group

Jeg har i en periode på mere end 10 år arbejdet sammen med Michal. Han har udviklet et dataopsamlingssystem til vandværker for os. Produktet var det første systemer på markeder som kunne opsamle data på vandværkerne og præsentere dem på online. Servicen har været uovertruffen selv når det har været vanskeligt.

Christian ChristiansenCEO, Poul Christiansen A/S

Michal har bygget og vedligeholdt vores infrastruktur i over 10 år. Hans ekspertise og tilgængelighed er uvurderlige for os.

Jimmi FlatovIT Direktør, Vacance Select Travel

Michał forener teknologi og forretning som ingen anden, jeg har arbejdet sammen med. Han ser sammenhænge, som andre overser, og udvikler løsninger, der rent faktisk virker.

Anna OszajcaEjer, AnnaOszajca.com

Vi har samarbejdet med Michal siden 2012. Han har opbygget og løbende videreudviklet hele vores bookingportalplatform. Udover altid at være tilgængelig er han pålidelig, en fremragende sparringspartner og kommer konsekvent med gode ideer til videreudvikling af vores platform.

Jesper GlæemoseEjer, Augustinus Care

Michal har et godt øje for at finde problemer og oplagte muligheder samt den nødvendige viden til senere at forbedre det, han har lovet.

Magdalena BalcerzakCEO, Heksagon

Ydelser

What Next?

Find ud af, hvad der bremser jer, før du bruger penge på at fikse det. Test, to timer og en prioriteret plan.

Læs mere

Projekter

Når noget skal bygges, reddes eller sættes i drift med AI. Fast tilbud, én person med ejerskab, og det kører bagefter.

Læs mere

SMV:Digital

Staten kan betale halvdelen. Uvildig rådgivning om digitalisering, AI og cybersikkerhed fra en godkendt SMV:Digital-rådgiver.

Læs mere

Klar til at rykke? Lad os tale sammen.

AI har ikke mindsket behovet for dømmekraft – den har øget omkostningerne ved ikke at have den.